Kærlighed ved første skridt med ZAQQ YORQ barfodsko

Baseret på en sand historie

“Vil du prøve???”. Denne gang handlede det ikke om et saftigt stykke chokoladekage. Jeg gik lige en tur med min bedste veninde, da hun med strålende øjne fortalte mig om sine første barfodssko. Da de virkede ekstremt diskrete, havde jeg ikke set nogen grund til at kommentere hendes fodtøj. Undskyld!

Indtil denne dag, må jeg også tilstå, havde jeg aldrig hørt om denne slags sko. Det lød mærkeligt, og jeg var usikker på, hvad der ventede mig. Nå ja, jeg ville nok ikke dø af det...

Da min veninde desuden er elskværdig og absolut usædvanlig (hvem rider til arbejde på en hest?) og alt, hvad hun er begejstret for, er ret cool og trendy, indvilligede jeg og vi byttede – men kun den højre sko. Jeg ville være på den sikre side. Da jeg gled ind i skoen og snørebåndet var bundet, begyndte jeg at gå, og så skete det...

Hvordan den første barfodssko ændrede mit liv

...jeg var som bedøvet. Ikke fordi jeg var faldet. Haha! Nej. Ved at jeg havde to forskellige sko på, kunne jeg mærke en direkte forskel. Mens min egen sko klemte min fod, havde mine tæer og fodsåler i barfodsskoen tilstrækkelig plads. Skoen var ekstremt blød og passede perfekt til min fod. Den var hyggelig blød og også meget let, som om jeg slet ikke havde en sko på. Men den var der! Jeg kunne jo se den ?.

Men det egentlige højdepunkt, som jeg ikke kunne skjule min begejstring for, var den superfleksible og bløde sål. Hvert skridt lod mig mærke underlaget. Med store øjne og åben mund skød kun én tanke gennem mit sind: Jeg var blevet forelsket.

Siden min barndom har jeg elsket at gå barfodet. Vi havde en stor have. Den var mit udendørs legeværelse. Der kunne jeg udforske verden med mine fødder. At føle det bløde græs, de kantede sten - der om sommeren glødede frækt - den fine, kildende sand og de kradsende børster på vores dørmåtte - det var hver gang et fantastisk eventyr.

Mens jeg svælgede i minder, havde jeg nu taget den anden barfodssko på, og jeg var sikker: min veninde ville aldrig få dem tilbage.

Åh nej, der var jo stadig et problem...

Det undertrykte ønske om barfodssko

Selvom jeg kortvarigt overvejede at tage flugten i hurtige (og super, mega, ekstremt behagelige!) skridt for endelig at kalde skoene mine egne, opgav jeg denne forfærdelige tanke og gav selvfølgelig skoene tilbage. Venskab for evigt.

Men hvordan gik det videre? Hvad blev der af min store kærlighed til barfodssko?

Vi havde faktisk mistet kontakten i nogle år - barfodsskoen og jeg. Årsagen var dengang ikke formen, som nogle finder tilvænning krævende. Nej, det er simpelthen formen på vores fødder. Da vores krop som helhed er et æstetisk mesterværk, er vores fødder også formfuldendte. Hvorfor så ikke bære en sko, der svarer til den oprindeligt tænkte kontur? Det er desuden meget sundere og forebygger en forkert stilling af tæerne og dermed yderligere sundhedsproblemer. For eksempel dette frygtelige og ondskabsfulde væsen, der kaldes Vuxal Hallis, nej, Hulla Vaxis, Axel Valgis eller var det Hallux Valgus? Uanset hvad, har jeg også kæmpet med det i mange år. Høje hæle var bl.a. min skæbne. Må de hvile i fred.

Nå, tilbage til det egentlige problem med min venindes sko: det var... designet. Skoen var absolut intetsigende, udtryksløs, uspektakulær. Det “særlige noget” manglede. Noget specielt. Dette “Wow” eller “Boah”, der får en til at klappe af glæde. Jeg ved, det behøver ikke altid være ekstravagant. Men nogle gange dog!

Og desuden: Hvis jeg allerede skal lukke mine fødder inde (barfodet på arbejde? Bedre ikke...), så skal de i det mindste have det smukt. Som om de boede i deres egen lille palads ? . Så slumrede ønsket om den perfekte barfodssko i mig og skulle en dag endelig blive stillet...

Den længe tabte kærlighed til barefodssko genopdaget

Efter år blussede kærligheden til barefodssko op igen. Endelig!

Min research viste, at barefodssko eller de såkaldte "minimalistiske sko" nu havde etableret sig yderligere på markedet. Så jeg gennemtrawlede diverse onlinebutikker fra kendte barefodssko-udbydere. Jeg lærte ZAQQ at kende. Og fandt ud af, at der er kreative hoveder med en forkærlighed for bæredygtighed og design, som har en ambition om at skabe noget særligt. Funktionalitet møder design.

Resultatet er en mangfoldighed af modeller. Jeg behøvede ikke at undvære noget længere. Der er ballerinaer, businesssko, hjemmesko, mokkasiner, udendørssko, løbesko, sandaler, snøresko, sokkesko, støvler. Selv sneaker-modellerne varierer: nogle gange høje eller mid-cut. Det brede spektrum af barefodssko-typer fik mig til at kigge ærefrygtigt på min tablet.

Om dynamisk, elegant, ekstravagant, eksotisk, klassisk, afslappet, mondæn, retro, romantisk, sporty – der er enhver stil, i enhver farve. Om monokrom eller glad farverig. Om metallisk skinnende eller saglig og ren.

Dertil kommer blikfangene. Farverige såler og snørebånd, glitrende stenapplikationer, skinnende pailletter, blomsterbroderier, ædle blonder, seje nitter, sølv- og guldbæltespænder, flettede stropper.

Jeg havde altså drømme og ideer om de perfekte barefodssko. ZAQQ vækkede mig og gjorde det klart: mine drømme virker ikke kun ægte, de er det!

Selv min højt elskede løbesål – højdepunktet i enhver barefodssko - tilbydes i forskellige variationer. Med eller uden dæmpning (det har intet med madlavning at gøre, men med funktionen at absorbere den kraft, der opstår ved fodens nedslag) og forskellige tykkelser af sålen og mønsterdybde.

Undskyld, tilbage til historien. Så længtes jeg efter den første egen barefodssko. Hvis ikke der igen opstod et andet problem: Jeg opdagede ekstremt mange særlige og udtryksfulde designs hos ZAQQ, som jeg længtes efter, så jeg ikke vidste, hvordan jeg nogensinde skulle betale for disse sko i et liv. Godt, så jeg besluttede mig for "mindre er mere". Og så fandt jeg min absolutte yndlingsbarefodssko... YORQ.

Begyndelsen på en stor kærlighedshistorie til barefodssko

Endelig holdt jeg skokassen i hænderne og åbnede den i slowmotion. Tror du, jeg er skør? Ja, øh, nej! Jeg synes bare, man skal nyde hvert sekund, når man har valgt DEN rigtige. Så lad os fortsætte. Frem kom det dybsorte silkepapir, som jeg lige så forsigtigt og knitrende foldede ud. Og der var DEN. Mit objekt af begær. Min første barfodssko. Min skatzzz!

En smuk mid-cut støvle, der blev mesterligt iscenesat gennem kombinationen af det fineste ruskind og nappalæder. Et smykke, håndværksmæssigt perfektioneret for mig. En smule retro og alligevel helt tidssvarende. Ved nærmere eftersyn bemærkede jeg endnu et højdepunkt: den optiske hæl. Så den ligner en smule en businesssko i forklædning af en støvle. Gennemtænkt ned til mindste detalje.

Min første gåtur med min “nye” var selvfølgelig en drøm. I øvrigt behøvede jeg ikke gå skoen til eller langsomt vænne mig til at gå med barfodssko. Hvorfor skulle jeg? Jeg behøver jo heller ikke vænne mig til at gå barfodet.

Og igen blev jeg endnu en gang bevidst om: Vores fødder bærer os tusindvis af kilometer gennem vores liv og fortjener derfor kun det bedste. Jeg vil ikke bære andre sko længere. For jeg har nydt og elsket følelsen ved at gå alt for meget.

Efter at jeg nu næsten har solgt hele mit interiør for at hengive mig til min nye last og har flere barfodssko end service i lejligheden, kan jeg endelig læne mig tilbage lykkelig og tilfreds. Nej, det var selvfølgelig bare sjov. Jeg har præcis et stykke service mere end barfodssko.

Min konklusion: med den perfekte barfodssko kan man føle og nyde livet endnu mere.